ARKIV
22-09-2014

Biologiske hævemidler

Biologiske hævemidler

 

Der er tre varianter af biologiske hævemidler, nemlig:

 

1.  bagergær også kaldet pressegær

2.  tørgær

3.  surdej

 

Gær:

Gær er små levende encellede organismer, der hører til svampene. I den gær vi køber er gærcellerne i hvile. Hvis de får gode livsbetingelser bliver de vækket hvorefter de har  en enorm formeringsevne.

 

Gærens gode livsbetingelser er:

1. 30 – 40 grader Celsius

2. stor fugtighed

3. luft (ilt)

4. sukker

 

Gærcellerne lever af sukker, som de skaffer sig ved at spalte melstivelse til druesukker.

 

Tørgær:

Har de sammen egenskaber som gæren, men tåler dog ikke frost. Den nye tørgær der er blevet udviklet behøver ikke at blive rørt ud i væske. Den kan blandes direkte i melet, inden de øvrige ingredienser tilsættes, og herudover skal anvisningen på posen blot følges.

 

Surdej:

Surdej kan være en klump dej, der er blevet gemt fra sidste gang man bagte. Denne metode har været brugt siden middelalderen. Man kan dog også røre en ny surdej sammen ved at blande vand, kærnemælk, salt og rugmel. Hvis man lader surdejen stå lunt et par dage vil der udvikles gær- og mælkesyrebakterier, og surdejen vil så kunne bruges til at hæve brødet. – Det er specielt rugbrød der bages med surdej.

 

 

 

 

 

 

 

Bliv medlem og få endnu
mere viden og fællesskab

Læs alle indlæg og artikler Rabat på udvalgte bøger
Læs alle tips og nye opskrifter Rabat ved museer og seværdigheder
Gamle blade 10% rabat på Forbrugerrådet TÆNK
Bliv medlem

Foreningen for Madkundskab

Medlemsportal

Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig
Glemt login?
 
07-02-2019

Mad i krisetider

Af Jesper Ravn Hansen, udd. lærer, underviser på Arbejdermuseet og ....

Artiklen opridser kort krisetiden for danskerne under 2. verdenskrig med fokus på hverdagsmad.

03-02-2019

Havespor i fortiden

Formålet med læringsforløbet er, at eleverne tilegner sig viden og
forståelse for hverdagsliv og livsvilkår samt fødevaregrundlag, produktion og anvendelse af fødevarer fra mark og have i tidsperioden ca. 900 – 1300.

03-02-2019

Rødder – rodfrugternes historie

Hvor kommer de spiselige rodfrugter fra? Hvordan har de udviklet sig til det, de er i dag? Hvordan dyrkes de? Hvordan anvendes de i madlavningen?

03-02-2019

Historisk mad

I februar, marts og april er der tema om historisk mad.

Læs bl.a. lektor Kirsten Jensens artikler: Rødder – rodfrugternes historie og Havespor i fortiden.

Side
 1  2  3  4  5  6 
| Næste side >

Stor tak til vores samarbejdspartnere

Landbrug og fødevarer.jpg          Madkulturen_logo.jpg      NOS_Group_CO_L.jpg       NordeaFonden_Primært_Logo_payoff_CMYK.jpg       sæson_rgb_pos.jpg  Clio - madkundskabsfaget_logo.jpg         BFES. Logo..jpg   webopskrifter_logo_roed_baggrund_m_kant copy.jpg

Aktuelt

21-02-2019

Historisk mad

I februar, marts og april er der tema om historisk mad.

Læs bl.a. lektor Kirsten Jensens artikler: Rødder – rodfrugternes historie og Havespor i fortiden.

21-02-2019

Hotdog udfordrer madkundskab

6. klasse-elever dyster om at designe fremtidens hotdog i et forløb i Skanderborg Kommune.

Foreningen for Madkundskab        Webmaster: Erling Jensen · mobil 2164 7869 · redaktoer@madkundskab.nu