ARKIV
22-09-2014

Biologiske hævemidler

Biologiske hævemidler

 

Der er tre varianter af biologiske hævemidler, nemlig:

 

1.  bagergær også kaldet pressegær

2.  tørgær

3.  surdej

 

Gær:

Gær er små levende encellede organismer, der hører til svampene. I den gær vi køber er gærcellerne i hvile. Hvis de får gode livsbetingelser bliver de vækket hvorefter de har  en enorm formeringsevne.

 

Gærens gode livsbetingelser er:

1. 30 – 40 grader Celsius

2. stor fugtighed

3. luft (ilt)

4. sukker

 

Gærcellerne lever af sukker, som de skaffer sig ved at spalte melstivelse til druesukker.

 

Tørgær:

Har de sammen egenskaber som gæren, men tåler dog ikke frost. Den nye tørgær der er blevet udviklet behøver ikke at blive rørt ud i væske. Den kan blandes direkte i melet, inden de øvrige ingredienser tilsættes, og herudover skal anvisningen på posen blot følges.

 

Surdej:

Surdej kan være en klump dej, der er blevet gemt fra sidste gang man bagte. Denne metode har været brugt siden middelalderen. Man kan dog også røre en ny surdej sammen ved at blande vand, kærnemælk, salt og rugmel. Hvis man lader surdejen stå lunt et par dage vil der udvikles gær- og mælkesyrebakterier, og surdejen vil så kunne bruges til at hæve brødet. – Det er specielt rugbrød der bages med surdej.

 

 

 

 

 

 

 

Bliv medlem og få endnu
mere viden og fællesskab

Læs alle indlæg og artikler Rabat på udvalgte bøger
Læs alle tips og nye opskrifter Rabat ved museer og seværdigheder
Gamle blade 10% rabat på Forbrugerrådet TÆNK
Bliv medlem

Foreningen for Madkundskab

Medlemsportal

Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig
Glemt login?
 
09-04-2019

Smag historien

Når vi i madkundskab arbejder med temaet historisk mad, kan vi perspektivere til madkultur, smag og tekstur.

19-03-2019

Historien om kartoflen

Efter aftale med Ebbe Kyrø bringes artikler om kartofler.

Kød, sovs og kartofler er hverdagsmad, og mange mener, at det er noget af det mest danske, man kan spise.

11-03-2019

Vikingetid

Vi har af Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation fået lov til at bringe denne artikel.

28-02-2019

Spiselige insekter til enhver smag

Man hører meget om, at insekter er fremtidens fødevare. De er bæredygtige at producere, sunde, og så smager de endda godt. Foto: Emil Lyders.

Side
 1  2  3  4  5  6 
| Næste side >

Stor tak til vores samarbejdspartnere

Landbrug og fødevarer.jpg          Madkulturen_logo.jpg      NOS_Group_CO_L.jpg       NordeaFonden_Primært_Logo_payoff_CMYK.jpg       sæson_rgb_pos.jpg  Clio - madkundskabsfaget_logo.jpg         BFES. Logo..jpg   webopskrifter_logo_roed_baggrund_m_kant copy.jpg

Aktuelt

10-04-2019

Historisk mad

I februar, marts og april er der tema om historisk mad.

Læs bl.a. lektor Kirsten Jensens artikler: Rødder – rodfrugternes historie og Havespor i fortiden.

10-04-2019

Sæt kryds i kalenderen d. 8. maj

I samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet og Nationalt Center for skoleforskning afholder Madkamp igen i år fyraftensmøde.

Foreningen for Madkundskab        Webmaster: Erling Jensen · mobil 2164 7869 · redaktoer@madkundskab.nu