Didaktisk begrundelse for arbejde med bæredygtighed i folkeskolen
Ifølge Helle Brønnum Carlsen er det ”lysten der driver værket”. Lysten kan kun eleven selv frembringe, men vi kan skabe sunde rammer for at stimulere elevernes lyst og drivkraft til læring, i folkeskolen. Vores opfattelse af, hvad der er god fødevarekvalitet, påvirker det kvalificerede valg, vi står overfor hver dag. Vi må derfor udvikle elevernes fødevarebevidsthed, gennem sjove og stimulerende rammer. (Carlsen 2016: 46)
Læreren kan videreformidle viden og etik og i spændingsfeltet mellem dette, kan eleven danne sanseindtryk. Elevens repertoire af sanseindtryk kan udvikles, hvis eleven udfordres. Det er svært for eleven at danne sanseindtryk, hvis sanserne ikke bliver stimuleret. Derfor er arbejdet med mad et godt didaktisk redskab at anvende, som middel (æstetisk orienteret koder) til gendigtning af målet, som i dette tilfælde er bæredygtighed. (Carlsen & Pedersen 2014: 102)
Bæredygtighed
Begrebet bæredygtighed forbindes ofte med naturmiljø og klima, men begrebet bæredygtighed betegner en balancegang mellem tre overordnet menneskelige eksistensforudsætninger.
- Økonomiske bæredygtighed indebærer at ingen led i produktionskæden mister penge. Dette kan ofte problematiseres i forhold til opvejelse af de to nedenstående punkter.
- Social bæredygtighed indebærer at alle led i produktionskæden skal tage sig af deres ansatte. Betegnelsen for at tage sig af sine ansatte kan variere, men oftest tages der udgangspunkt i menneskeretslige principper om arbejdsvilkår (ILO) (Beskæftigelsesministeriet 2016).
- Miljømæssig bæredygtighed betegner at miljøet (jord, luft og vand) ikke må belastes i produktionskæden. (Clausen, Møller & Tunebjerg 2007:221).
Madkundskab og bæredygtighed
Madkundskab er et ideelt fag at arbejde med bæredygtighed i, da en enkelt fødevare kan analyseres ud fra alle tre parametre i bæredygtighedsmodellen, og mad er noget vi skal tage stilling til hver dag.
De fleste danskere indtager oftest industrielt fremstillet fødevarer. Dagligdagens mangfoldige muligheder af underholdning og arbejde og husholdningernes størrelse taler for et øget forbrug og mindre tid til det hjemlige – herunder madlavningen. Denne udvikling forsager øget efterspørgsel af convenience-produkter. (Carlsen & Pedersen 2014:136) Fødevareindustrien har meget fokus på det økonomisk bæredygtige, hvor pengene ofte tjenes ved at erstatte dyre råvarer med billige ingredienser, brug af effektiv teknologi, tilsætningsstoffer, brug af pesticider, genmodificering, forædling af dyrearter, billig arbejdskraft og meget mere. Alt dette kan påvirke det sundhedsmæssige, smagsmæssige, miljøet, vores udvalg af råvarer og det socialt bæredygtighedsmæssige aspekt, bag den pågældende fødevarer. Det kan være svært at gennemskue proceduren bag, eller al indholdet i, de halv eller helfabrikerede varer. Derfor må der undervises i fødevarebevidsthed med en bred forståelse for begrebet bæredygtighed. (Carlsen & Pedersen 2014:118)
Undervisningsforløb – bæredygtighed
Jeg har udarbejdet et undervisningsforløb med fokus på alle tre bobler i bæredygtighedsmodellen.
Undervisningsforløbet strækker sig over seks uger, to uger for hver boble:
- Miljømæssig bæredygtighed (Insekter – fremtidens fødevare)
- Social bæredygtighed (Dåsetomater – arbejdsvilkår)
- Økonomisk bæredygtighed (Løgringe – fremstilling og markedsføring af produkt)
Litteratur
Beskæftigelsesministeriet (2016) ILO. Lokaliseret den 14 december 2016
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsret/Internationalt%20samarbejde/ILO.aspx
Carlsen, H. B. & Pedersen, A. T. (2014) Madkundskab. København: Akademisk forlag
Carlsen, H. B. (2016) Maddannelse. København: U Press
Clausen B. O., Møller J. P. & Tunebjerg T. Geografi. Fag og undervisning. (204-223). (3. Udgave, 2. Oplag) Odense: Geografiforlaget
Danwatch (2016) Tomaternes lange vej til din pizza. (elevmateriale)
Lokaliseret den 13 december 2016
http://www.emu.dk/modul/tomaternes-lange-vej-til-din-pizza
