Læs artikel fra folkeskolen.dk
Af: Emilie Palm Olesen, folkeskolen.dk
Gladsaxe-elever har de seneste par måneder skulle opfinde CO2-venlige måltider, og i fredags dystede de tre bedste klasser i en storslået finale med et særligt dommerpanel.
Stemningen i skolekøkkenet damper som gryden med mørkogte økologiske rodfrugter, der hviler på kogeøens rustfrie stålplade. Linjerne mellem kogeøerne er hårdt skåret op, og det er ikke med overlæg, hvis eleverne under de høje, hvide kokkehuer i de tre klasser nærmer sig hinandens. For det duer ikke at hænge sig ved konkurrenternes fremskridt, når uret tikker, mens 300 mennesker sidder og spændte og venter på ens kreation.
“Okay, der er altså otte minutter tilbage”, siger en af pigerne overrasket konstaterende fra sin plads ved siden af rodfrugterne. Hun gør plads til en anden kok, der er klar med krydderierne. Nu skal rodfrugterne moses, suppen smages til og tallerkenerne anrettes.
Kokken Gorm Wisweh og formand for Gladsaxes miljøudvalg Tom Vang Knudsen smager på elevernes klimavenlige kreationer. Der skulle en kvarter lang intern dommersnak til, inden vinderen kunne kåres.
Foto: Emilie Palm Olesen.
Bæredygtigt samarbejde
En del af formålsparagraffen for undervisning i madkundskab er, at elever skal kunne tage stilling til det, de spiser. Det er i forhold til kultur, trivsel, sundhed og ikke mindst bæredygtighed. Denne konkurrence er et forsøg på at give eleverne viden og inspiration til at træffe gode, klimarigtige madvalg i fremtiden, mener projektleder Pernille Bondo Harders, sundhedskonsulent i Gladsaxe Kommune og vært til finalen.
Skolen skal bidrage til elevernes grønne opdragelse
“Bæredygtighed og klimavenlig madlavning er et tema, der kun bliver snakket mere og mere om i samfundet. Så da en kollega fra Grønt Idécenter luftede ideen om at lave et stort arrangement med fokus på det, synes jeg det her var en god måde at koble både bæredygtighedsaspektet og det, at eleverne øver sig i at samarbejde”, siger Pernille Bondo Harders, der fortæller, at en andet mål var at skabe mere samarbejde mellem lærerne og kantinemedarbejderne.
Initiativet til arrangementet kom fra kommunens Grønt IDEcenter, og er et samarbejde mellem dem og kommunens Børne- og Kulturforvaltning.
Fælles for klassernes retter er, at der næsten ikke er kød i. Kød er nemlig storsynder hvad angår CO2-udledning, og hvis man for eksempel spiser en burger, svarer det CO2-mæssigt til at køre 100 kilometer i bil. 7.X fra Skovbrynets Skole har derfor lavet brændende kærlighed uden kød med kalkunbacon ovenpå, der er en del mere skånsomt for miljøet end svinebacon. Det er noget, to af eleverne tager med sig videre. Allan på 12 går i 7.y, hvis ret blev udkonkurreret af kammeraten fra 7.X Ronnis ret.
“Vi bliver flere og flere mennesker på kloden, vi er snart ni milliarder, og kød forurener meget, så det har været fedt at lære at bruge andre ting”, siger Allan, der fortæller, at hans klasses ret var shawarma, hvor kødet var erstattet med tofu.
Gruppearbejde kræver bevidst lærerfokus på formålet
Både Allan og Ronni glæder sig til at finde ud af, hvem vinderen er. Men lige meget hvem det er, har det været sjovt at være med, siger Ronni.
“Alle har gået ret meget op i det, og jeg synes, vi har samarbejdet mere end vi plejer, når vi står i køkkenet”.
Stor holdånd på Enghavegård Skole.
Foto: Emilie Palm Olesen.
‘Det smager af chokolade’
Dommerpanelet består af Gorm Wisweh, manden mag Gorm’s pizzakæde og formand for Gladsaxes Miljøudvalg Tom Vang Knudsen. Mens finaleklasserne laver mad, underholder insektopdrætteren Jacob Rukov de 300 spændte klassekammerater med fortællinger om, hvordan andre kulturer spiser insekter, og hvor meget CO2, vi kunne spare, hvis vi bare erstattede noget af vores kødindtag med insekter. Jakob Rukov serverer stegte fårekyllinger og cookies med mel af fårekyllinger, som de fleste elever og lærere sikkert smager idag for første gang.
“Det smager af cookie og chokolade”, siger Stine Larsen, madkundskabslærer for 7.X på Skovbrynet Skole med munden fuld af fårekylling-cookie. Hun mener, det har været givende at være sammen med klassen om noget praktisk.
“Det har været sjovt at sammen finde frem til nogle retter, vi syntes var gode, og som samtidig overholdt alle klima-reglerne. Alle har været enormt motiverede, især fordi eleverne samtidig har lært en masse teori om CO2-neutral mad, og det har virkelig givet eleverne ejerskab over deres ret”, siger Stine Larsen.
Åben skole: Vegetarforening debatterer mad og miljø med eleverne
Både i madkundskab og i dansk har eleverne haft forløb om bæredygtighed, og det har givet dem redskaber til at forstå, hvad man skal tænke over, når man skal lave bæredygtig mad, fortæller Stine Larsen.
Bæredygtig madlavning er en svær disciplin.
Linet op foran 300 klassekammerater på en hvid dug med porcelæn og fint bestik, står de tre finaleretter med de udmattede kokke bag sig. Det er tid til, at dommerne skal smage på retterne, og de var mildest talt imponerede. Især Gorm Wisweh, der selv arbejder med bæredygtig madlavning til daglig.
“Det er en vanvittig svær disciplin at lave bæredygtig mad, for der er så mange uskrevne regler at holde styr på. For eksempel er det ikke nødvendigvis miljøvenligt, bare grøntsagerne er danske. Lokalproducerede varer kan sagtens have gennemgået en mere forurenende proces end spanske varer, og det er jo ikke noget, man bare lige kan læse på varedeklarationen. Så det her er noget, jeg selv kæmper meget med i mit arbejde, og jeg synes, eleverne har klaret det fantastisk”, siger Gorm Wisweh.
Det var 7.X med brændende kærlighed lavet på rodfrugter og med kalkunbacon ovenpå, der løb af med sejren. Der blev lagt vægt på kalkunbaconens sprøde konsistens, anretning og elevernes gode reflektioner om, hvorfor det er en klimavenlig ret.
