Inger har været medlem i 45 år

Af: Erling Jensen

Tidl. redaktør i Hjemkundskab Var i Hjemkundskab februar 2011.

Inger Vincentz er fyldt 70 år, men i de sidste tre skoleår har hun på Antvorskov Skole i Slagelse hjulpet som vikar. Hun har haft 6. og 7. klasse i madkundskab. Det var meningen, at Inger skulle holde ved efterårsferien, men først med udgangen af november, går hun helt over i pensionisternes rækker.

 

I forbindelse med foreningens 75 års jubilæum har jeg haft en samtale med Inger Vincentz. Herunder bringes interviewet:

Hvornår fik du din uddannelse?

– Jeg har to uddannelser: Husholdnings- og ernæringsøkonom fra Ankerhus og en læreruddannelse fra Holbæk Seminarium. Gennem årene har jeg undervist på Antvorskov Skole og et par enkelte år  i ungdomsskolen i Slagelse. Antvorskov Skole er en stor skole med over 1000 elever. Jeg har fornøjelsen af at have været med til at indrette skolekøkkenet, hvor der egentlig var plads til 24 elever, men i de sidste tre år har jeg haft op til 28 elever, som jeg har alene, så der bliver gået noget i løbet af lektionerne.

Hvornår blev du aktiv i foreningsarbejdet?

– Det er svært at få struktur på alt det, som man kan huske igennem så mange år. Jeg har alle bladene fra 1972, og til de stoppede. Så alle de kurser jeg var med til at arrangere står her sort på hvidt. Tirsdag den 14. november 1972 var der amtsgeneralforsamling i Vestsjællands Amt. Her blev jeg spurgt, om jeg ville være med i bestyrelsen, og det sagde jeg ja til, og det har jeg for øvrigt været lige indtil, vi overgik til at have en kontaktperson her i regionen. Der var for øvrigt mange til generalforsamlingen, og en af de tre fagkonsulenter (Karen Jonassen) var dirigent.

Min første opgave var kassererposten i amtet, og ved samme lejlighed blev jeg også valgt som repræsentant.
Den 7. april 1973 deltog jeg i mit første repræsentantskabsmøde, som blev afholdt på Rosengårdsskolen i Odense.
Her mødte jeg for første gang en stor gruppe ildsjæle indenfor foreningen og med den dygtige formand Karen Baungaard fra Esbjerg for bordenden, var det en stor oplevelse. I 1975 blev jeg valgt til formand her i Vestsjællands Amt, og det betød selvfølgelig, at jeg har deltaget i rigtig mange hovedstyrelsesmøder og repræsentantskabsmøder. Under Else Ernstsens formandsskab var jeg med i forretningsudvalget. Kursusudvalget og organisationsudvalget var de to udvalg, som jeg kom med i fra starten i hovedstyrelsen.

Du har arbejdet meget med foreningens kurser – fortæl nogle af dine oplevelser gennem dette arbejde?

Formålet med kurserne og møder var, at kolleger skulle kunne udveksle tanker og ideer. Jeg har læst mig til, at Skolekøkkenlærerforeningens første store landskursus blev holdt på Skarrildhus, og da var tilslutningen så stor, at det måtte gentages på Rold Storkro en måned senere. Kurset hed ”Fagets muligheder i fremtiden”. I 1973 besluttede man at afholde to landskurser om året. Der blev nedsat et kursusudvalg til at planlægge og valgt en kursusleder.

Et af de første kurser, hvor jeg tog imod tilmeldinger, var landskurset i 1975. Det var ingen hindring, at vi skulle til Fanø. På det tidspunkt blev kurserne afholdt i weekenden, så vi var 80 deltagere i september måned. På det kursus blev de to deltagere fra Bornholm opfordret til at danne en amtsforening på Bornholm. De hørte ellers under København, men det lykkedes at få dannet en bestyrelse.

I marts 1975 fejrede vi fagets 75 års jubilæum samtidig med det årlige repræsentantskabsmøde på Rosengårdsskolen i Odense 19 og 20. april. Der var lavet en flot udstilling om fagets historie, fagets udvikling gennem de mange år i tekst og billeder m.m. En af foredragsholderne var undervisningsministeren Ritt Bjerregaard, som fortalte om den nye lov.

Fremover kom faget til at hedde Hjemkundskab. Jeg husker det som et stort arrangement med rigtig mange deltagere. Jeg har netop lige læst i et gammelt blad fra maj 1975, at ifølge referatet fra jubilæumsweekenden, deltog der 200 mennesker i frokosten, som lokale hjemkundskabslærere havde stået for.

Kursusudvalget lavede to kurser om året, og indtil 1987 flyttede vi meget rundt i landet for at tilgodese så mange som muligt (der deltog ca. 80- 90 deltagere på hvert kursus.)

I februar 1980 blev der afholdt et kursus i Herning med fin tilslutning. Alligevel var der meget stor tilslutning til september på Nyborg Strand samme år, så vi gentog kurset i oktober samme sted.  

I 1984 dublerede vi et kursus i Skallerup Klit Feriecenter. Begge kurser blev afholdt i marts, og det var snevejr begge gange. Folk var igen klar til september, hvor vi var på Kollekolle i Værløse. Der var altid sørget for bustransport fra banegården til kursusstedet.

I 1987 begyndte vi udelukkende at bruge lærerforeningens kursussteder – Gl. Avernæs og Skarrildhus, men der var stadigvæk fin tilslutning.

(Under Else Ernstsens formandskab sang vi altid morgensang, det var skønt)

Der har været mange forskellige i udvalget, det var selvfølgelig dejligt. For mit eget vedkommende stoppede jeg i 1992. På det tidspunkt havde jeg også været et par år i forretningsudvalget. Så mit sidste kursus på landsplan blev foreningens 50-års Jubilæumskursus.
Kurserne er fortsat i den gode ånd også efter 1992, jeg har selv deltaget i et par stykker af dem.

Hvorfor tror du, at der nu er færre deltagere i kurserne?

– Den nye skolereform gør, at det kan være svært at finde tiden, og skolerne har også begrænsede midler, så der ofte bliver lavet kurser på den enkelte skoler, så fx Foreningens for Madkundskabs landskursus og de øvrige kreativ- musiske kurser bliver fravalgt, lyder det fra Inger Vincentz, som er ked af udviklingen. – Jeg ved godt, at man kan hente megen viden via nettet, og det er en nem og hurtig tilgang, men det er ikke det samme som at mødes med andre faglærere og her udveksle undervisningsformer, nye tiltag og ideer. De nye lærere kan have stor glæde af at mødes med de erfarne lærere. Det opnår man ikke ved blot at søge sin viden på Nettet, fortæller Inger Vincentz, der også understreger, at i dag vil vi også gerne fællesskabet, men det er svært at finde tiden til at udøve fællesskabet.

Hvilken betydning synes du, at madkundskab har i folkeskolen?

– I alle årene har det været vigtigt for mig at tage udgangspunkt i børnene. Hvad har de med i ”rygsækken”, når de kommer i 6. og 7. kl både på det faglige og sociale område. Tidligere deltog jeg altid i forældremøderne i de klasser, jeg havde i faget. Det var med til at højne faget blandt forældre og andre lærere.

Her på Antvorskov Skole har 6. klasserne 3 lektioner, men 7. klasserne 2 lektioner. Som tidligere nævnt har jeg haft op til 28 elever på holdet, og så er det nødvendigt med en god struktur for, at tingene kan nås på 2 lektioner.

Hvad har arbejdet som underviser i madkundskab og arbejdet i foreningen givet dig?

– Jeg har haft meget glæde af samværet med de mange hjemkundskabslærere fra hele landet. Gennem arbejdet med planlægningen af landskurser, fik jeg kontakt med mange foredragsholdere som amtsforeningerne også fik glæde af. De mange år som medlem af Hjemkundskabslærerforeningen har givet mig et langt venskab med nogle, som jeg stadig mødes med.

Jeg ønsker et stort held og lykke for Madkundskabslærerforeningen (Foreningen for Madkundskab) langt ind i fremtiden, fortæller  Inger Vincentz.

Hvad skal tiden nu gå med, hvor du til december går over i pensionisternes rækker?

Lad os tale sammen om et år, lød det afsluttende fra Inger Vincentz.

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.