Aktuelt
08-12-2017

Kun 36 % af underviserne i madkundskab har linjefagsuddannelse

Alligevel oplever vi og andre udbydere en manglende søgning til efteruddannelsen i madkundskab

 

Af  Lone Carlson, formand for Foreningen for Madkundskab.

 

I sommers skrev folkeskolen.dk om, hvordan skolelederne ikke er særligt gode til at dækket faget madkundskab med uddannede faglærere. Kun 36 % af underviserne i faget er uddannede. Med 2020-planen synlig i horisonten var det aktuelt at drøfte, hvorledes vi ville kunne give et kompetenceløft derude i virkeligheden. Siden da har vi haft sparring med flere interessenter i uddannelsesregi, og de første kurser er blevet lancerede. Vores egne kurser oplever stagnation i søgningen. Vi forstår ikke hvorfor, for de er både vedkommende og med ressourcestærke oplægsholdere indenfor vores metier. Men også andre udbydere oplever den manglende søgning. En måde hvorpå kompetenceløftet kan imødegåes er, hvis skolelederne ser i egne rækker. Mange uddannede lærere i hjemkundskab fik aldrig realiseret faget, da de kom ud i folkeskolerne. De vil, med små midler, hurtigt kunne få en faglig opgradering, og sættes i værk. For få uger siden skrev folkeskolen.dk påny en interessant artikel. Den handler om, hvordan der i år er blevet uddannet væsentligt flere madkundskabslærere, og med et mærkbart forbedret karaktergennemsnit end sidste år. Dejligt og glædeligt for os og for vores fag! Lad dem endelig komme til gryderne derude i virkeligheden, når de når så langt!

Planlægningstiden er fordoblet

Foreningen for Madkundskab har fået sat et tydeligt og godt fingeraftryk i den nye prøvebekendtgørelse. Først og fremmest er planlægningstiden nu fordoblet til 2 timer, mod en enkelt time tidligere, når eleverne har trukket deres fordybelsesområde. Det giver rigtigt god mening, da forberedelsen nærmest var utopisk at forestille sig skulle nås med den hidtidige tidsramme. Samtidig er der også skabt tydelig mulighed for gruppeeksaminationer. Karaktergivingen er fortsat individuel, men den nye bekendtgørelse overlader ikke noget til fortolkninger. Man kan prøves i fællesskab. Og det er godt. Her ud over har vi hele tiden anprist vores prøveform, som på mange måder er helt eksemplarisk!

 

I forlængelse af vores “snak” om prøven, så falder det helt naturligt at fortælle, at vi er mange kræfter, der i øjeblikket gør hvad vi kan for at gøre vores fag til et obligatorisk prøvesag. En ting er, at vi som forening har arbejdet for sagen, rent fagpolitisk. En anden er, når kendisserne går i front for os. Madkamp - som er en af vore samarbejdspartnere, og en del af Madkulturen - har allieret sig med Tim Vladimir. Han er pt. På en mission, hvor han gør opmærksom på sagen. Det har vi gode forhåbninger til. - Vi vil gerne mere end det. Har du en god ide til, hvordan vi kan skabe yderligere bevågenhed, så skriv endelig til os. 

 

Tim Vladimir er, udover at være restauratør, jo også stedfortræderen for Mette Blomsterberg i Den Store Bagedyst. Vinderen af denne sæson er netop fundet, og op til finalen blev vi interviewet af Trine Munck fra Berlingske. Hun var interesseret i at vide, om vi - ude i de små faglokaler - oplever en øget interesse for konditorfaget. Og det gør vi. Og har gjort i flere år nu. At Mette er gået af, har ikke gjort interessen mindre. På ZBC kan de også fortælle om en øget søgning til faget og i UUV-regi fortæller de det samme. I det hele taget har kendis-kokke, konkurrenceprogrammer og andre trendsættende 

Mad-events givet en øget interesse for vores fag. Og det har stået på i nogen tid. Det er godt at møde interesse og anerkendelse for alt det, som vi finder vigtigt og godt. 

 

Regionerne skal vækkes

I øvrigt har vi holdt både Hovedstyrelsesmøde, Regionformandsmøde og jubilæumsreception på Sixtus i Middelfart, i november. Vi var ikke mange. Et af vores fokuspunkter fra møderne er, at vi  vil vække regionerne, der er lagt i dvale. Vi håber, at der findes tilstrækkeligt med gejst og glæde ved vores fantastiske fag derude, så der er grundlag for at komme i gang. Sidder du derude og tænker: “Hey; jeg vil vildt gerne ind i det der regionsbestyrelses-noget” så giv os et praj! Det kunne være vidunderligt!! Vi har drøftet forskellige organisationsstukturer, og må konkludere, at den, der holder en forankring i det lokale, arbejder for nærhedsprincippet og decentraliseringen fortsat er den vi værdsætter højest. Vi er ukuelige optimister og finder det forsat muligt at iværksætte. Vi har vist, at vi kan vende skuden. I nogle år så det ikke lovende ud for vores lille forening, men nu tegner alt meget anderledes. Vores ihærdighed og vedholdenhed og ikke mindst mådeholdenhed gør, at vi har en del at gøre godt med. Og det vil vi så gøre...

 

På genhør!

 

Din Formand for Foreningen for Madkundskab

Lone Carlson

 

Bliv medlem og få endnu
mere viden og fællesskab

Læs alle indlæg og artikler Rabat på udvalgte bøger
Læs alle tips og nye opskrifter Rabat ved museer og seværdigheder
Gamle blade 10% rabat på Forbrugerrådet TÆNK
Bliv medlem

Foreningen for Madkundskab

Medlemsportal

Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig
Glemt login?
 
21-10-2018

Repræsentantskabs-møde på Hotel Sixtus

Formand Lone Carlson og hovedstyrelsen indkalder til repræsentantskabsmøde lørdag den 17. november i Middelfart.

13-10-2018

Smag skal ikke styres

Charlotte Lerche, Gyldendal deltog i årets landskursus den 27.-28. september i Århus, og du kan læse om hendes oplevelser på kurset.

03-10-2018

Bag for en sag

Bag for en Sag har udviklet sig til at være Danmarks største event. Arrangeres den 13. oktober.

Et rekordhøjt antal skoler, børnehaver og SFO’er har tilmeldt sig Bag for en sag -  til fordel for BørneTelefonen hos Børns Vilkår.

03-10-2018

Spis efteråret

På Madkundskabsfaget hos Clio Online kan du og eleverne finde forløb og aktiviteter, der bringer efterårets råvarer ind i skolekøkkenet.

Opret en gratis prøve på Madkundskabsfaget. 

 

Side
 1  2  3  4  5  6 
| Næste side >

Stor tak til vores samarbejdspartnere

Landbrug og fødevarer.jpg          Madkulturen_logo.jpg      NOS_Group_CO_L.jpg       NordeaFonden_Primært_Logo_payoff_CMYK.jpg       sæson_rgb_pos.jpg  Clio - madkundskabsfaget_logo.jpg         BFES. Logo..jpg   webopskrifter_logo_roed_baggrund_m_kant copy.jpg

Madkundskab i skolen

07-09-2018

Alternative Læringsrum

Landbrug som alternativt læringsrum – en artikel om at bruge det omkringliggende samfund i undervisningen med link til læremidlet Klassen i Stalden.

05-09-2018

Med Madison på skemaet

Så er der taget hul på et nyt skoleår. Forventningsfulde myldrer børnene ind i madkundskabslokalet.

Foreningen for Madkundskab        Webmaster: Erling Jensen · mobil 2164 7869 · redaktoer@madkundskab.nu