Aktuelt
07-01-2019

Læremidler til husgerning, hjemkundskab, madkundskab – recepten på det gode liv?

Af Jette Benn, AU, IUP, ph.d., emerita og ekstern lektor.

Introduktion

Denne artikel er baseret på min forskning i det skolefag, der har relateret sig til skolekøkkenet først benævnt kvindelig Husgerning fra 1899, fra 1975 hjemkundskab og fra 2014 madkundskab samt deltagelsen i den internationale forskning. Der skitseres nogle tidsperioder, hvor forskellige tilgange til fag og fagforståelse har været dominerende baseret på skolelovgivning, læseplaner og vejledninger med udgangspunkt i udvalgte lærebøger. Det er formålet at undersøge, hvordan lærebøgernes udformning og indhold fra fagets start har præget efterfølgende lærebøger, og dernæst hvordan udvælgelsen og anvendelsen af fødevarer, opskrifter og retter får en betydning for synet på det gode og det rette liv. Fokus er på danske lærebøger til den obligatoriske del af faget, og ikke læremidler fra fødevareproducenter og interesseorganisationer. Læremidlerne har primært indeholdt madopskrifter, men også anvisninger på den korrekte fremgangsmåde til diverse arbejder i husholdningerne såsom rengøring og vask for at tilgodese familiernes livskvalitet samt mere teoretiske opgaver især knyttet til fødevareanvendelse. Anvisningerne og opskrifterne, der kan oversættes til recepter eller forskrifter, afspejlede i høj grad recepten på det ’gode liv’ igennem historien, hvor lærerne har været ’smagsdommere’, de har således udvalgt, det eleverne skulle reproducere efter forskrifterne.

Fagets tidsperioder – forhistorie

Faget kvindelig Husgerning blev sat på skolens fagrække i den købstadsordnede skole fra 1899. Forud var gået studierejser til andre vestlige lande foretaget af flere af fagets senere pionerer på uddannelsen og undervisningen til for at studere faget og dets praktisering. De redegjorde i adskillige artikler for fagets dannelsesmuligheder, bl.a. stillede Henni Forchhammer spørgsmålet: Hvorledes skal vi opfylde Kravet om at lære for Livet? (Ibid.:392). Svaret var ved at indføre husgerning i skolen, sådan at teori og praktisk arbejde forenedes. Arbejdsskolepædagogikken, som Kerschensteiner havde introduceret, så praktisk arbejde som et vigtigt dannelseselement i skolen (Husén, 1978). I Danmark var der store debatter for og imod fagets indførelse, Dansk Kvindesamfund var imod, da det ville binde pigerne til køkkenet, mens andre var for enten for at kunne udnytte ny naturvidenskabelig forskning som anvendt forskning i praksis, eller for sidste gruppes vedkommende for at uddanne kvinderne i husarbejde og i dyder, som læreren Claudi Hansen i sin Lærebog for Husholdning for smaa Hjem  (oversat fra tysk udgave) omtalte som Flid, Orden, Sparsommelighed, Renlighed og Pligttroskab (Claudi-Hansen, 1894: 5-6)[1].

Læs hele artiklen.



[1] Claudi-Hansen fremkom med sine synspunkter, der udover i lærebogen bl.a. publiceredes i Bog og Naal og i dansk Kvindesamfunds blad, Hvad vi vil.  Her kom han i heftig diskussion med redaktøren af Johanne Meyer. For uddybning af forhistorien henvises til Benn, 2016: 20-44.

Bliv medlem og få endnu
mere viden og fællesskab

Læs alle indlæg og artikler Rabat på udvalgte bøger
Læs alle tips og nye opskrifter Rabat ved museer og seværdigheder
Gamle blade 10% rabat på Forbrugerrådet TÆNK
Bliv medlem

Foreningen for Madkundskab

Medlemsportal

Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig
Glemt login?
 
11-03-2019

Historisk mad

I februar, marts og april er der tema om historisk mad.

Læs bl.a. lektor Kirsten Jensens artikler: Rødder – rodfrugternes historie og Havespor i fortiden.

11-03-2019

Bag med svesker

Spar en tredjedel sukker og fedt i dine kager.

11-03-2019

Lav mad med jeres minder som hovedingrediens

Eleverne kan nu arbejde med minder og sanser på Madkundskabsfaget på Clio.

 

07-03-2019

Andre boller på suppen i madkundskab

Det, vi har kæmpet for i årevis, ser nu ud til at blive til en realitet, skriver Majbritt Pless, lektor på University College Lillebælt.

Side
 1  2  3  4  5  6 
| Næste side >

Stor tak til vores samarbejdspartnere

Landbrug og fødevarer.jpg          Madkulturen_logo.jpg      NOS_Group_CO_L.jpg       NordeaFonden_Primært_Logo_payoff_CMYK.jpg       sæson_rgb_pos.jpg  Clio - madkundskabsfaget_logo.jpg         BFES. Logo..jpg   webopskrifter_logo_roed_baggrund_m_kant copy.jpg

Madkundskab i skolen

19-03-2019

Historien om kartoflen

Efter aftale med Ebbe Kyrø bringes artikler om kartofler.

Kød, sovs og kartofler er hverdagsmad, og mange mener, at det er noget af det mest danske, man kan spise.

11-03-2019

Vikingetid

Vi har af Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation fået lov til at bringe denne artikel.

Foreningen for Madkundskab        Webmaster: Erling Jensen · mobil 2164 7869 · redaktoer@madkundskab.nu