Aktuelt
11-02-2016

Måltider, der skaber læring og dannelse…

Blog på folkeskolen.dk

Efter aftale med Børge Koch, Videncenterchef - Kosmos.

Vi ved det alle. Det er vigtigt at spise sund mad i løbet af dagen - ikke mindst, når man er barn. Sund mad påvirker barnets indlæring, velvære og mulighed for at få en god dag i institutionen eller skolen. Men herudover giver selve måltidet også mulighed for at arbejde pædagogisk med mad og de værdier, der ligger omkring måltidet.

Det er vigtigt, at børn får gode vaner så tidligt som overhovedet muligt, fordi dårlige vaner er svære at bryde, da de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. Vaner er en nødvendighed for, at man fungerer som menneske. Det sparer ressourcer, når man ikke skal forholde sig til enhver lille detalje i sit liv hele tiden, men i stedet kan slå ”automatpiloten” til. Dette er også netop ulempen ved vanerne. Ved at sætte ”automatpiloten” på, bliver mange vaner med tiden ureflekterede, dvs. man tænker ikke længere over, hvad man gør.

Man gør det bare.

I Kolding Kommune ønsker man at sikre gode vaner tidligt. Med dialogværktøjet 'Vores Måltid' sætter Kolding kommune fokus på værdien af de daglige måltider i det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Målet med 'Vores Måltid' er at skabe gode måltider, der er et højdepunkt på dagen for både børn og voksne, og at give børnene madglæde og madmod, som de kan tage med sig videre i livet.

Det er koordinator for mad og måltider, cand.techn.al, Jane Kudsk, der har været primus motor i udviklingen af materialet, der kan hjælpe personalet i den enkelte insti­tution med at drøfte værdier og holdninger på en struktureret måde. Der er fokus på både det, der sker før, under, efter og uden om måltidet, og til sidst sluttes der i processen i materialet af med at samle de bedste idéer i en handleplan. På den måde skabes et fælles pædagogisk udgangspunkt for ikke blot at se måltidet som spisning af mad, men i højere grad at gå ind i processerne med at tilberede råvarer, smage forskellige smage, få gode oplevelser omkring bordet og styrke fællesskabet.

Det er forældrenes ansvar, at børnene får sund, nærende og rigelig mad med i madpakken. Men det er institutionens eller skolens ansvar at skabe rammer og samvær omkring måltidet, som gør, at madpakken rent faktisk bliver spist. De fleste har nok oplevet, at mad smager bedre i godt selskab, og at man let kan miste appetitten i utrygge eller stressende omgivelser.

Ved at skabe gode måltider kommer børnene til at associere sund mad og samvær omkring mad til noget positivt. Måltidet skal derfor ikke være et afbræk i det pædagogiske arbejde, men udnyttes til at styrke fællesskabet, børnenes sprog og samtale, øge børnenes selvhjulpenhed osv. Børn ved instinktivt godt, at mad er livsvigtig, så når de er med til at lave mad eller forberede måltidet for deres kammerater, så bidrager de med noget vigtigt, - noget der er væsentligt for fællesskabet – og DET er noget, der opbygger selvtillid og selvværd hos det enkelte barn!

Nogle af de daginstitutioner, som har arbejdet med ”Vores Måltid”, har fx indført:

  • Urtehaver, hvor børnene deltager i dyrkningen og lærer mere om mad og råvarer
  • Små vandkander på bordet og mindre skeer i grøden, så børnene selv kan øse og blive mere selvhjulpne
  • Mere tid til at gøre klar til måltidet, så det kan foregå mere roligt
  • At børnene hjælper med at skære frugt ud om eftermiddagen, hvorved de får styrket deres motorik såvel som deres madmod, selvtillid og selvværd.

 

'Vores Måltid' er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsområdet, børneområdet og en kommunikationsdesigner i Kolding Kommune, og det anbefales at inddrage både pædagoger, køkkenpersonale og forældrebestyrelse i brugen af materialet. Materialet kan varmt anbefales og kan findes via følgende link: www.kolding.dk/vores_maaltid

Der er også et stort potentiale i at bruge måltidssituationen i Folkeskolen. KOSMOS vil således her i 2016 forsøge at være med til at iværksætte en proces, der positivt vil være med til at påvirke børns madkultur, læring og almene dannelse.

Bliv medlem og få endnu
mere viden og fællesskab

Læs alle indlæg og artikler Rabat på udvalgte bøger
Læs alle tips og nye opskrifter Rabat ved museer og seværdigheder
Gamle blade 10% rabat på Forbrugerrådet TÆNK
Bliv medlem

Foreningen for Madkundskab

Medlemsportal

Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig
Glemt login?
 
05-12-2018

Bevægelser inden for vores madkultur i Danmark

I november, december og januar er der tema om:
Bevægelser inden for vores madkultur i Danmark.

05-12-2018

Jul med Alle Tiders Mad online

I online-materialet Alle Tiders Mad kan du åbne dine elevers øjne for den rigdom af viden, der ligger i madens og måltidets kulturhistorie.

04-12-2018

Juleopskrifter til de sidste timer inden ferien

Hos Clio Online hos På Madkundskabsfaget kan I finde masser af aktiviteter, der byder på julens lækkerier.

03-12-2018

Alle Tiders Mad går online

Nexus tilbyder lige nu en 14 dages gratis prøveperiode.

Få din digitale adgang nu.

Send en mail til kontakt@nexus.dk

Side
 1  2  3  4  5  6 
| Næste side >

Stor tak til vores samarbejdspartnere

Landbrug og fødevarer.jpg          Madkulturen_logo.jpg      NOS_Group_CO_L.jpg       NordeaFonden_Primært_Logo_payoff_CMYK.jpg       sæson_rgb_pos.jpg  Clio - madkundskabsfaget_logo.jpg         BFES. Logo..jpg   webopskrifter_logo_roed_baggrund_m_kant copy.jpg

Madkundskab i skolen

04-12-2018

Larve-produktion kan blive nyt industri-eventyr

Enorm Biofactory vil investere 100 millioner kroner i et anlæg, der skal producere 30 ton larver om dagen.

30-11-2018

Madspild på skole-skemaet - sulten efter viden om madspild

De seneste år sker der mange bevægelser inden for vores madkultur i Danmark - ikke mindst med fokus på madspild.

Foreningen for Madkundskab        Webmaster: Erling Jensen · mobil 2164 7869 · redaktoer@madkundskab.nu